”Småbønderne er fattige, selv om vi ikke bruger det ord længere i Rwanda,” 
fortæller Jacqueline og fortsætter: ”Men de er fattige! Selv om skolegang betales af staten, så har de ikke engang råd til at købe notesbøger eller blyanter til børnene”.

​

Jacqueline fortæller videre, at sundhedsvæsenet er gratis for de fattigste. Men ofte koster det ekstra at blive behandlet på klinikken eller sygehuset. Og småbønderne, der ikke har råd til børnenes skolegang, har heller ikke råd til ordentlig behandling.
 

Udvikling mod uvidenhed
Rwanda er et meget frodigt land. Tusinder af grønne bakker med pletter af rød lerjord. Bjergene i vest, regnskoven i nord og savannen i øst skaber en mangfoldig natur. Men Rwanda er også et af de tættest befolkede lande i verden. Dobbelt så mange mennesker som i Danmark bor på det halve areal.

​

Overbefolkning medfører mangel på jord. Det er en af forklaringerne på, at småbønderne sulter. En anden forklaring er de meget lave høstudbytter.
”Småbønderne planter bare uden hensyn til kvaliteten af det, de planter, og uden hensyn til afstand mellem planterne. De interesserer sig heller ikke for jorden. De planter bare!” fortæller Jacqueline. 

​

Småbønderne er generelt dårligt uddannet. Hvis de overhovedet har en uddannelse. Cirka en fjerdedel af Rwandas befolkning er analfabeter og tallet er højest i de fattige landdistrikter.

​

”Vi hjælper med at finde ud af, om jorden har tilstrækkelig næring. Så lærer vi dem at fremstille og bruge organisk gødning eventuelt sammen med kunstgødning. Vi lærer dem også, at forskellige afgrøder skal plantes med forskellig afstand, og at der skal plantes på det rigtige tidspunkt. Bønderne lærer også at dække jorden med græsser, så markerne ikke tørrer ud,” fortsætter Jacqueline og tilføjer, at den nye teknik hedder: ”Conservation Agriculture Technique” (bæredygtig landbrugsteknik med reduceret jordbearbejdning, red).

​

Undervisningen foregår efter RIPAT-modellen, der er udviklet af Rockwool Fonden. Modellen fortæller, hvordan rådgiverne når ud til småbønderne og mobiliserer dem. Modellen giver også instruktioner i samarbejde med lokale myndigheder og i at vejlede bønderne.

​

RIPAT-modellen bruges fleres steder i Afrika, og erfaringen viser, at den virker i praksis:
”Når vi har undervist bønderne, og de har lært at bruge de nye teknikker, stiger deres udbytte. I mit projekt gav hver kassavaplante tidligere et udbytte på et til to kilo. Med den nye teknik er udbyttet steget til 25 kilo. Selv om udbyttet stiger, er der fortsat bønder, der mener, det er for besværligt med den nye teknik. De forstår ikke, at det kræver forandring at få større udbytte,” forklarer Jacqueline.

​

Der er også opnået gode resultater for afgrøder som bønner, majs og bananer. Her oplever bønderne en fordobling eller tredobling af udbyttet med de nye teknikker.

 

I flere landsbyer har det stigende høstudbytte betydet, at der kun mangler mad i to og ikke længere fem måneder om året.

​

Kvinderne går forrest
Kvinderne i Rwanda spiller en stor rolle, når det bestående skal forandres. Kvinderne ordner alt det praktiske i hjemmet, de passer børnene og de passer markerne. Traditionelt er det mændene, der tager beslutninger i familien. Men der er forandringer på vej. Både fordi regeringen bakker op om ligestilling og fordi kvindernes evne til at øge høstudbyttet aftvinger respekt hos mændene. 

​

Kassavaen vokser ikke ind i himlen
”Det store uløste problem er at få adgang til markederne,” fortæller Jaqueline.

Hun fortæller om dårlige veje og en generelt dårlig infrastruktur i de fattige landområder. Men det er ikke de eneste problemer.

​

I de måneder småbønderne høster, har de overskud af mad. Men de har ikke ordentlige lagerforhold, så alt for ofte bliver en del af høsten ødelagt. Et andet problem er, at alle vil sælge på samme tidspunkt, så derfor er priserne lave. Og når bønderne senere har brug for at købe mad, er priserne steget!

​

Derfor forsøger Jacqueline at lære bønderne at producere på forskellige tidspunkter og at lagre høsten ordentligt. 

​

Jacqueline fortsætter:

”Selv om det ikke er en del af RIPAT-modellen, forsøger vi også at vejlede bønderne i, hvordan de kan sælge deres overskydende produktion på markedet i byerne, hvor priserne er højere. Desværre er overskudsproduktionen stadig ikke så stor, at vi har nok til at sælge det til de store kunder i byerne.”
 
Klimaforandringerne slår hårdt
Landskabets grønne og røde farver er smukkest, når regnen har opløst tågen og vejret klarer op. Sådan fortæller utallige turistbrochurer om Rwandas to regntider. Den lange fra marts til maj og den korte i oktober og november.

​

Jaqueline fortæller om uregelmæssig regn og længere og længere tørkeperioder:
”I november 2019 oplevede jeg, at vi plantede kartofler i en god kvalitet. Vi gjorde alt det, vi skulle: Spredte organisk gødning og tilførte ekstra kunstgødning. Alt var klar til regntiden. Men regnen var alt for kraftig og alt blev ødelagt. Bønderne mistede både høsten og de kartofler, de havde plantet. Det sker næsten hver høstsæson. Og når det ikke er kraftig regn, så er det kraftig tørke, der rammer.”

​

Jacqueline fortæller videre, at Rwanda lige nu er ramt af tørke i de østlige provinser. Der har været tørke før, men denne gang er tørken så omfattende, at bønderne er begyndt at forlade landsbyerne: 
”Sidste fredag ringede det på min dør. Der stod en og bad om hjælp: ”Jeg er fra Mahama, der er tørke. Vær rar at hjælpe…”

​

Der er håb!
Selv om Jacqueline har et hårdt og udfordrende job, ser hun lyst på småbøndernes fremtid:
”Vores land ser fantastisk ud i dag sammenlignet med tidligere. Rwanda bliver udviklet. Flere og flere virksomheder flytter til Rwanda og skaber jobs. Vi bygger nyt og forbedrer også infrastrukturen.”

​

Jaqueline Iradukundas telefon har brummet flere gange under interviewet. Det lyder også som om, datteren på to et halvt år begynder at savne sin mor. Alligevel er det vigtigt for Jacqueline at få det sidste budskab med:

”Vi har håb. Vores præsident har en vision om at udvikle Rwanda. Vores fremtid er lys, selv om vi kæmper for at overleve og for at komme ud af fattigdommen."