top of page

Når velstanden vokser, vil vi have kød på bordet!

Når fattige lande bliver rigere, begynder indbyggerne at spise mere kød. På tværs af kultur og religion vil middelklassen have kød på bordet. Når kosten skifter fra planter til kød, øger vi belastningen af klimaet. I vores del af verden siger alle kostråd, at vi bør spise mindre kød. Men kun nogle lytter. Hvad er det, der får os til spise mere og mere kød?

Af Henrik Andersen

Siden 1961 er verdens kødproduktion steget fra 71 til 341 millioner tons om året. I samme periode er kødproduktionen per indbygger på jorden steget fra 23 til 46 kilo om året. Når vi får muligheden, spiser vi kød. I takt med at vi bliver rigere, erstatter vi planterne i kosten med kød. I de rigeste lande indeholder kosten præcis så meget kød, som vi orker at spise. Det viser data fra https://ourworldindata.org/, der blandt andet bygger på oplysninger og statistik fra FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO).

 

Hvorfor spiser mennesker i udviklingslandene ikke blot flere af de plantebaserede fødevarer, de allerede producerer selv? Hvorfor er det så svært for os i den rige del af verden at ændre kostvaner, når vi ved, at vi spiser for lidt grønt og for meget kød? Hvorfor er vores forhold til kød så irrationelt?

Verdens_kødproduktion_ver2.png

Verdens totale kødproduktion fra 1961 til 2018 (Klik for at se stort billede)

Verdens_kødproduktion_per_person_ver2.pn

Verdens kødproduktion per person fra 1961 til 2018
(Klik for at se stort billede)

De hårde facts

Verdensbanken og FAO har indsamlet data for kødindtag i hele verden. Metoderne til at opgøre indtaget varierer fra land til land. Derfor skal man være forsigtig med at sammenligne enkelte lande. Men data viser en klar sammenhæng mellem rigdom målt på det enkelte lands bruttonationalprodukt per indbygger og indtaget af kød.

Sammenhængen er tydeligst for lande, der har oplevet en stor stigning i bruttonationalproduktet, fx Kina, Chile, Laos og Myanmar. I meget fattige lande som Rwanda og Burkina Faso er der fortsat ikke råd til kød, selv om indtægten stiger en smule. Det er også tydeligt, at det ikke er økonomien, der bestemmer spisevanerne i meget rige lande som fx Danmark og Canada. Her er bruttonationalproduktet højt, men indtaget af kød varierer alligevel.

Klimabelastningen
7,1 milliarder ton drivhusgas. Det var den globale udledning fra dyrehold i 2013, beregnet af FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO). Det svarede dengang til 14,5 procent af den samlede menneskeskabte drivhusgasudledning. 

Der er meget forskel på CO2-udledningen fra produktion af forskellige typer kød. Generelt udleder produktion af fiske- og grisekød 5 – 7 kilo CO2 per kilo kød, oksekød fra malkekvæg i Danmark udleder cirka 11 kilo CO2 per kilo oksekød, mens lammekød er topscorer med mere end 20 kilo CO2 per kilo kød.

 

Mathias P. Clausen, lektor ved Institut for Grøn Teknologi (IGT) ved Syddansk Universitet, sætter ord på dataene:

”Når vi taler om at skaffe mad nok, er det i virkeligheden en tredjeverdensdiskussion. I vores del af verden har vi masser af mad, og vi smider masser af mad ud. Men der er en voksende middelklasse i verden, og når den begynder at kopiere overklassen - altså den vestlige verden - så kan vi simpelthen ikke imødekomme behovet. Derfor bliver man nødt til at ændre de fødevaresystemer, vi har i dag, så de bliver mere bæredygtige.”

Se data fra hele verden

(Klik for at se stort billede)

Kød_vs_BNP_total_ver1.png
Kød_vs_BNP_udvalgte_3.png

Verdens kødproduktion per person fra 1961 til 2018 (Klik for at se stort billede)

Tilberedning af kød er grundlaget for vores udvikling

Over de seneste to millioner år har menneskets hjerne udviklet sig til at være den største i forhold til kropsvægt hos de pattedyr, der ligner os mest. Vores indtag af kød har været afgørende i den proces.

 

”Vegetarer og veganere kan sige hvad de vil: Vi er kødspisere!”

Påstanden kommer fra professor Ole G. Mouritsen,

Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, der dog bløder lidt op:

”… eller rettere: Vi er omnivorer (både kød- og plantespisere, red.). Det betyder ikke, at vi ikke kan lade være med at spise kød. Der har været veganske og vegetariske kulturer i østen i tusinder af år. Men menneskets udvikling og reproduktive evne over millioner af år har været betinget af de næringsstoffer, vi har fået fra kød.”

 

Ole G. Mouritsen fortæller, at vores forfædre begyndte at spise kød for mere end to millioner år siden. Men det var vores brug af ilden for omkring 1,9 millioner år siden, der gjorde det muligt at behandle og tilberede kødet. Netop den detalje har haft afgørende betydning for vores udvikling fortæller Ole G. Mouritsen:

”Det specielle ved kød er, at når vi begynder at behandle det, bliver næringsstofferne lettere tilgængelige. På den måde får vi også en meget energitæt føde.”

 

Næringsstofferne er blandt andre protein. Protein er opbygget af 20 forskellige aminosyrer. Ni af dem er såkaldte essentielle aminosyrer, som mennesket ikke selv kan danne. Derfor er det livsnødvendigt at få dem gennem kosten. Kød indeholder alle ni essentielle aminosyrer. Man kan også få de essentielle aminosyrer gennem en plantebaseret kost, hvis den blot sammensættes tilstrækkeligt varieret. Kød og indmad er også rigt på B-vitaminer og på de vigtige stoffer zink, selen og jern.

 

Forskerne er uenige om, hvor og især hvornår vores forfædre beherskede ilden tilstrækkeligt til at behandle maden. Den engelsk-amerikanske antropolog Richard Wrangham fra Harvard Universitetet argumenterer ud fra en biologisk synsvinkel. Han mener, at vi har behersket ilden siden vores forfader Homo ergaster udviklede sig og udvandrede fra det østlige Afrika for omkring to millioner år siden. Argumentet er, at tilberedning af føden har været nødvendig for at sikre den energibesparende fordøjelse, der igen gav os overskud til at udvikle vores store hjerne. Ole G. Mouritsen udtrykker det således:

”Hvis vi skulle bruge otte timer om dagen på at samle mad og otte andre timer på at tygge maden, så havde der altså ikke været meget plads til civilisation og familie. Bålet og fællesskabet om maden er meget centralt i vores udvikling.”

 

Umami er signalet om, at kød er godt

Vores lyst til at spise kød, ligger ikke i generne. Vi har ikke et enkelt gen, der styrer os mod køledisken med rødt oksekød!

 

Til gengæld har vi gener, der gør os i stand til at smage. Mennesker er i stand til at skelne fem grundsmage: Salt, surt, sødt, bittert og umami, hvor umami er den smag, vi kender fra tilberedt kød eller fermenterede grønsager.

 

”Der er to grundsmage, der har præget menneskets udvikling og sikret artens overlevelse: Sødt og umami. Vores forfædre levede blandt andet af bær, der udsendte aromastoffer, der fik dem til at dufte godt. Og når man bed i dem, smagte de sødt. Et signal om, at her var energi,” fortæller Ole G. Mouritsen, der fortsætter:
”Med kødet er det sådan, at varmebehandlingen nedbryder proteinerne til aminosyrer og peptider. Dem kan vi smage, og de er forbundet med den femte grundsmag, umami. I et evolutionært perspektiv eftertragter vi netop de to grundsmage, fordi de har givet os mulighed for at overleve.”

 

Mathias P. Clausen uddyber umami-perspektivet:

”Når vi kan smage umami, fortæller evolutionen os, at her er noget, der er godt at spise. Umamismagen peger os i retning af protein, som kød indeholder mere af end planter. Vi bruger protein til at opbygge vores kropsfunktioner, og umamismagen fortæller os, at vi gør noget godt for kroppen.”

FAKTA OM UMAMI

Ordet umami kommer fra japansk og betyder velsmagende. Den japanske professor og kemiker Kikunae Ikeda (1864-1936) satte sig for at finde ud af, hvad det var, der gav japanske supper deres fantastiske velsmag. Han fandt svaret i 1908, da han konstaterede, at mononatriumglutamat er det stof i tang (konbu) og dermed i japanske supper, som fremkalder umami. (Kilde: https://www.smagforlivet.dk/)

Kødet har en særlig tekstur

Smagen af umami trigger vores gener og får os til at spise kød på tværs af kultur, kontinenter og religioner. Men både Ole G. Mouritsen og Mathias P. Clausen peger på endnu en faktor, som begge mener er overset:

”Når folk taler om, at de gerne vil have kød, så handler det også om, hvordan det er at tygge på, hvordan teksturen er. Og netop de lange muskelfibre er karakteristiske for kød. De er vanskelige at lave kunstigt, så måske er det en medvirkende årsag til, at plantebaseret køderstatning ikke er særligt udbredt,” forklarer Ole G. Mouritsen.

 

Mathias P. Clausen er også optaget af kødets tekstur. Det betyder måske mere, end vi regner med. Han forklarer:

”En bøf, der er stegt, er behagelig at tygge på. Det er nogle helt andre mundfølelseselementer, end man har i grøntsager. Det er måske også derfor, man forsøger at kopiere kødets tekstur, når man laver en plantehakkebøf. Men der er man ikke helt i mål, hverken smagsmæssigt eller teksturmæssigt.”

 

Kød er ikke bare kød, det er også kultur

Folketingsmedlemmerne er på vej op ad trappen op til Christiansborg Slotskirke. Det er den første tirsdag i oktober i 2020 og de folkevalgte fejrer folketingets åbning med gudstjeneste. Lige neden for trappen antaster Veganerpartiet Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. De vil høre hans mening om døde griseunger og blendede hanekyllinger. Jakob Ellemann-Jensen giver det efterhånden ikoniske svar:

"Jeg kan simpelthen ikke udtrykke med ord, hvor vild jeg er med bacon!"

 

I juli 2020 oplyste 16% af danskerne til COOP Analyse, at de lever fleksitarisk, dvs. spiser vegetarisk de fleste af ugens måltider. Kun cirka 2,3% af danskerne spiser udelukkende vegetarisk eller vegansk.

 

Dermed er Jakob Ellemann-Jensen på linje med de fleste danskere. Kød er fortsat en meget stor del af den danske fødevarekultur. Det bekræfter Hanne Castenschiold, fhv. chefkonsulent hos landbrugets interesseorganisation, Landbrug og Fødevarer:

”Kød er en fast forankret bestanddel af vores mad og måltidskultur. På trods af kostråd om at spise mere planterigt, definerer vi stadig retter ud fra kødet: ’Frikadeller med stuvet spidskål’ og ’Roastbeef med flødekartofler’. Vi kan lide smagen af kød, og kød i måltidet er en del af det sociale samvær.”

 

Jonatan Leer, docent ved Center for Ledelse og Oplevelsesdesign på Professionshøjskolen Absalon har i 2018 skrevet bogen ”Kød” om kultur og kød. Han fortæller samme historie om kødet som Hanne Castenschiold:

”Da jeg var barn, spurgte min far tit min mor, hvad vi skulle have til aftensmad. Hvis svaret var porretærte eller selleribøf, spurgte han: ’Jamen, hvad skal vi så have til kød?’”

 

Den danske kødkultur forklarer imidlertid ikke, hvad der får mennesker i resten af verden til at spise mere kød, når de bliver rigere. Jonatan Leer har et bud:

”Den simple forklaring er, at man kan vise sin sociale status ved at spise det, der er eftertragtet. Og det er typisk det, der er lidt af. Og det er i mange samfund, men dog ikke alle, kød. Derfor har kød over en bred kam altid været opfattet som et statusprodukt.”

 

Jonatan Leer peger på, at køds status er kontekstafhængig. Det er de socialt konstruerede normer i den givne kultur, der bestemmer, hvor attraktivt kød er. Men der hvor kød er en mangelvare, får det ofte status.

 

”Måske får kød også status, fordi der er mange kalorier i det,” siger Jonatan Leer. Dermed peger han på, at vores lyst til at spise kød ikke kan forklares alene med udgangspunkt i kultur.

 

Kød gør stærk!

På spørgsmålet om en mulig kobling mellem kød og maskulinitet eller det faktum at kødet giver styrke, siger Jonatan Leer:

”Generelt kan man sige, at der tidligere var en tydeligere tendens til at koble kød og maskulinitet. Det er på en eller anden måde noget med, at kød har været kraftgivende. Men kød har også været forbeholdt dem, der havde mange kræfter eller stor magt og anseelse. Kødet var eftertragtet som statussymbol for mænd i mange kulturer. Mænd har også typisk været jægerne. Måske har det været selvforstærkende. Forbindelsen mellem kød og maskulin styrke, det har man kunnet se i mange kulturer.”

 

Kød i gavepakke

Hanne Castenschiold fortæller, at dansk grisekød har en ganske særlig status i Japan, hvor det bliver brugt i de traditionelle gavesæsoner i juni og december:

”Vores kunder i Japan udvikler gavepakninger i design, der ligner chokoladepakker. Der er stor kreativitet involveret. Kødet kan være bryst (som bacon), pølser, kamprodukter og mørbrad. Det kan være tørret, saltet, kogt eller røget. Men i alle tilfælde er det de japanske kødvirksomheder, som laver produkterne af dansk kød og pakkerne har ”Danish” logo på.

Gaverne giver man typisk til nogen, man vil sige tak til: Chefen, en kollega, en kunde og måske endda en kæreste.”

 

Fra overforbrug af kød til en bæredygtig løsning

Kød er en vigtig kilde til korrekt ernæring, men samtidig er produktionen af kød forbundet med en række problemer. Klimapåvirkningen er et af de væsentligste.

 

Når mennesker i den rige del af verden spiser meget mere kød, end de har behov for, er der tale om en slags madspild. Mathias P. Clausen udtrykker det således:

”Det er jo også et spørgsmål om, hvad der har været tilgængeligt gennem evolutionen, og hvad der er tilgængeligt i dag. Men jeg tror ikke, at vi har genetiske anlæg for at spise de voldsomme mængder kød, som vi spiser i dag. Vi spiser overskud af protein og resten af kødet går så at sige til spilde.”

 

Vi er tvunget til at gøre noget. Det begynder med os selv og vores kostvaner. Og ikke mindst vores opfattelse af kød som statusgivende og evolutionært uundværligt.

 

Men vi er heldige påpeger Jonatan Leer:

”Det, der slår mig, er at mennesket, modsat mange andre dyr, er ekstremt omstillingsparat i forhold til at spise alle mulige forskellige ting. Og vi kan leve i meget forskellige kontekster. Hvis du er en panda, så spiser du bambus. Hvis der ikke er bambus, så spiser panda ikke - så dør panda! Sådan er det jo ikke med mennesker, vi kan jo spise alt muligt - ligesom rotterne!”

 

I Danmark fik vi nye kostråd i januar 2021. Tre af dem lyder:

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget

  • Spis flere grøntsager og frugter

  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

 

Forskerne i denne artikel er meget enige i kostrådenes tilgang til anvendelse af kød. Mathias P. Clausen peger på, at selv små mængder kød er nok til at få den smagsmæssige oplevelse med. Han peger også på, at den eftertragtede umamismag findes i svampe og i fermenterede grøntsager.

 

Tilberedningen af ”det grønne” er ikke det, vi bruger mest tid på i det traditionelle danske køkken. Ole G. Mouritsen mener, at vi skal blive meget bedre til at tilberede ”det grønne”, så vi får gode smagsoplevelser:

”Der er to måder at gøre det på: Enten ved at tilføre smagen af umami, man lægger det grønne i marinader og dressinger. Eller ved at frigøre det grønnes eget potentiale. Smagen af sødt er bundet i meget store stivelsesmolekyler, som vi ikke kan smage. De skal nedbrydes af enzymer eller ved fermentering til mindre sukkermolekyler, vi kan smage. Det samme gælder for protein, der skal nedbrydes til aminosyrer og peptider, som kan give umamismag.”

 

Bud på en løsning

Det er urealistisk at forestille sig, at verdens befolkning udelukkende spiser vegansk eller vegetarisk, hverken på kort eller langt sigt. Uanset hvilke argumenter, der er mod at producere kød, viser alle data, at vi fortsætter med at spise det. Derfor er vi nødt til at reducere kødproduktionens belastning af klimaet. I Danmark har kødproducenterne i Danish Crown en målsætning om at producere klimaneutralt kød i 2050. Ole G. Mouritsen peger på en løsning, hvor den enkelte bidrager:

 

”Den måde vi får flest mennesker til at spise mere grønt på, er ved at bruge en lille smule - men med indsigt - fra dyreriget. En lille smule kød, en lille smule fisk eller andre marineprodukter og så flere alger. Det er sådan en slags fleksitarisk tilgang, hvor man tænker kødet som krydderi eller tilbehør i stedet for, at det grønne er tilbehøret.”

FAKTA OM BRUTTONATIONALPRODUKT, BNP:

BNP er værdien af et lands samlede produktion med fradrag af værdien af de varer og tjenester, der er blevet forbrugt i produktionsprocessen (Kilde: https://denstoredanske.lex.dk/bruttonationalprodukt).

bottom of page